tirsdag den 30. december 2008

Godt Nytår!

Ja så er der jo endnu en gang gået et år! Det er utroligt som tiden den flyver afsted, det er nu præcis et år siden jeg begyndte at køre med olie men trods det føler jeg stadig at jeg er nybegynder i oliebranchen. Jeg syntes heldigvis også at det er et dejligt job jeg har fået mig, det er så frit som det overhovedet kan blive - næsten for meget af og til, hvis jeg ikke selv kørte ind omkring Frode Laursen engang imellem ja så ville der nok gå flere måneder imellem at jeg hører fra dem. Skanol som egentlig har kørslen og ejer traileren har ringet en gang !! og det var fordi de syntes jeg skulle ha` noget arbejdstøj. Min enste arbejdsrelaterede kontakt er den mail jeg får fra YX energi en gang om ugen, med hvad jeg skal lave ugen efter. Derfra er resten sådan set op til mig.
Den største begivenhed i 2008 har nok været min ny scania som langt om længe kom og var færdig til november, den tror jeg nu at jeg bliver glad for, en af de største fordele ved den er at det er til at koble traileren fra (10-15 min) Det betyder at jeg kan lave noget andet i de uger der ikke er så meget olie, og det er lidt for tit syntes jeg. Det er ikke bare en økonomisk fordel men det giver mig også lidt afvæksling og en mulighed for at følge med i hvad der ellers sker rundt om i firmaet.
Jeg syntes selv jeg har været rimelig stabil til at skrive lidt her på siden hver uge. der er bare ikke så meget at skrive om når mange af ugerne ligner hinanden ret meget, det var nemmere da jeg kørte i Tyskland! Der er dog stadig nogle trofaste læsere, for det mest er der mellem 5 og 25 besøg på siden om dagen. I alt har der været 1287 besøg siden slutningen af august hvor jeg holdt med at skrive på den gamle jønne på hjul side. Nu skal jeg ikke læsse olie i Gøteborg før den 12 januar og jeg skriver nok ikke ret meget før til den tid vil jeg tro.
Det sidste jeg vil gøre i år er at sende en særlig nytårshilsen til dem der læser dette, Færøerne og Grønland samt landevejens folk.

-JØNNE PÅ HJUL- Takker for året der gik o--oo----oo På gensyn i 2009

mandag den 22. december 2008

E45----E20--------ESBJERG

Jeg er kørt til Esbjerg! Det var det der var en del af min plan. Der er flere grunde til at jeg valgte at gøre det på den måde. Punkt 1. Jeg mente at jeg kunne nå hertil på under 4 en halv time, (det tog 4:16) Punkt 2. Her åbner de tidligt. Punkt 3. Her kan jeg holde min hviletid og læsse af samtidig (det er lidt snyd men alle kneb gælder op til jul - tror jeg) Jeg overvejede også at starte på Fyn og så køre ned over Sjælland, men der hvor jeg skal på fyn har de åben sent og det kunne jeg måske få brug for. Som mange har fulgt med i så gik det jo fint herned, der var som forventet ingen trafikproblemer og bilen har også kørt økonomisk, siden jeg tankede i Vitten i fredags har den gået 3,17 km/l. Jeg tror det er rekorden til nu i denne bil.
Jeg regner med at lade GPS tracking køre igen hele tirsdagen hvis nogen har lyst til at se hvor jeg er.

G'nat
-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 19. december 2008

Jønne har en plan!

Jeg må indrømme at jeg ikke havde forventet at der var så mange steder da jeg lovede at jeg godt kunne køre en tur her i julen. Men Jønne har en hemmelig plan! hvad den går ud på vil jeg ikke sige endnu, men det kræver at jeg når færgen i Gøteborg kl. 13.30 på mandag og hvis jeg gør det så vil jeg starte min GPS tracking når jeg kører i land i Frederikshavn kl. ca. 17.00 og så må i jo selv se hvor jeg kører hen, Ha-ha. Det er det kort man kan se foroven til venstre på denne side eller med et meget bedre overblik på dette link Hvor kører Jønne mon hen
Der vil min position blive opdateret hvert minut lige til jeg er fremme. Min last kommer til at bestå af 25800 liter olie fordelt på 9 produkter, så alle rummene er i brug på denne tur. Hvis du ser på Google kortet med mine aflæsninger er der to gule pile, det er de to eneste som jeg skal nå inden jul. Hvis jeg ikke når den færge må jeg tage plan B i brug, men den er knap så sjov.

-JØNNE PÅ HJUL-


Uge 52 og uge 1 - Noget af en røvfuld til julen


Vis stort kort

onsdag den 17. december 2008

Odense

I går skrev jeg at jeg var træt, det er jeg ikke idag for ved i hvad - jeg snork sov fra jeg gik i seng kl. 19.30 til jeg stod op igen kl. 6.00 - troede jeg for det viste sig at klokken var blevet 7.00 dvs. 11 en halv time på langs, det må være sundt!!
Nå men der var ikke ret langt til næste aflæsning så jeg var ikke rigtig bagud - men det kom jeg, jeg skulle fylde 2 tanke med hydraulikolie og da jeg startede på nr 2 var der ikke noget der virkede mere?????? Det var så heldigvis et hydraulikværksted jeg holdt på og de begyndte på at finde fejlen det lykkedes også efter et par timer, Det var en lynkobling der var lukket selv om den var monteret rigtigt ???? så den blev skiftet og det var næsten middag inden jeg kom der fra igen. Så til Esbjerg, Sønderborg og Odense og så var den dag sådan set væk.
For det ikke skal være løgn så skal jeg på værksted igen på fredag, da er det Trækkeren der skal til service for første gang.
Jeg skal til Gøteborg igen søndag aften for at hente et læs jeg skal læsse af den 23. og resten mellem jul og nytår..
Slut for i aften.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 16. december 2008

Varde

Jeg har i Aften spist på noget der hedder Roadhouse West her på omfartsvejen ved Varde. Jeg har kun nået tre aflæsninger i dag, men jeg var jo også på værksted i Ålborg i morges, det gik der to timer med. De fandt også ud af hvad der var galt, det er noget de kalder en hydraulikmotor der ikke virker helt som den skal mere, sådan en har de ikke på lager så det bliver først lavet til næste år!
Sidste nat kunne jeg ikke falde i søvn, det blev kun til ca. tre timer så jeg vil snart finde min dyne tror jeg.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 15. december 2008

Nr.Sundby

Hej Dav.
Ja så er jeg i fuld sving igen. Jeg regner med at starte med at køre på værksted ved bilcon i morgen, for der er en af mine pumper der driller lidt af og til. Det er lige syd for Ålborg. Jeg ved ikke hvor lang tid der går med det så jeg har slet ingen ide om hvor langt jeg når i morgen.
Dagens store nyhed for mig var at Frode Laursen nu har overtaget Scanita i Randers. Ja den nyhed måtte jeg lige læse 2 gange før jeg fattede det!! Overraskelsen for mig består nok mest i at jeg skal læse om det på nettet før jeg hører om det andre steder. Men ok sådan var det også da de købte Jensby for et par år siden.
Nu er det godnat fra mig i Nr.Sundby.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 12. december 2008

Uge 51


Vis stort kort

tirsdag den 9. december 2008


I AFTEN ER JEG PÅ ALS



Dav Dav. Jeg har i dag været 5 steder og i morgen når jeg nok kun 3 men så kommer jeg nok hjem til fyraften og så har jeg 3 steder til på torsdag.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 8. december 2008


Som nogen sikkert har gættet så er jeg kørt til Hjørring hvor jeg skal starte tirsdag morgen. Der hvor jeg holder er for enden af en ny vej i noget industrikvarter lignende område og her er absolut ikke noget som helst omkring mig, det eneste jeg kan se er et lysskilt ved bauhaus 500 meter væk. Jeg har været her før og jeg ved det er et dejligt stille sted at sove ingen støj overhovedet. Der var ikke flæskesteg på menuen i dag på stena men derimod små frikadeller eller kødboller som de kalder dem på svensk. smagte også udemærket.
Det ser ud til at inden jeg skriver noget igen så runder jeg besøg nr. 1000 på denne side siden jeg flyttede hertil i starten af september....Det er da ret flot syntes jeg! Jeg kan ike se hvem nr. 1000 er så der er ingen gaver til nogen!!!! Jeg var også lige inde på den gamle -JØNNE PÅ HJUL- og der stod tælleren på 10283 og den stiger stadig selvom jeg ikke har skrevet noget der i flere måneder.
Er der nogen der har bemærket min alternative julemusik på siden??? ellers skru op for lyden. Jeg kan også finde noget andet musik eller helt fjerne det igen hvis det er for irriterende. Sig bare din mening.
Dette var alt for i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 5. december 2008

tirsdag den 2. december 2008

Vejle

I aften er jeg i Vejle på Frode Laursens plads. Jeg har spist nede i byen i dag fordi Frode Laursen har sponsoreret 150 kr til en middag i anledning af firmaets 60 års jubilæum. Hvis jeg skal brug 150 kr der hvor jeg plejer at komme kan jeg vel få 2 X dagens ret - mindst. Så jeg valgte at finde noget lidt finere. Jeg fik parkeret lastbilen i Sjællandsgade tæt på centrum, og så på gåben mod byen. Der var ikke så langt til banegårdspladsen hvor jeg fant en italiensk restaurant "TOSCANA" Der var lige 2 retter for 149 kr. så det skulle jeg prøve. Det gør mig ikke noget at maden er udenbysk når jeg ikke selv kommer så langt omkring mere. Det smagte godt og jeg blev mæt! Jeg tror ikke de har en hjemmeside så jeg kan ikke lave et link til stedet. Og mine billeder var for dårlige til at blive vist.
Jeg mangler 5 aflæsninger på turen så det er jeg jo snart færdig med.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 1. december 2008

1. December

Go'daw Go'daw.
Så har jeg hentet et nyt læs olie i Gøteborg og er kørt til p-pladsen ved Ålborg hvor jeg efterhånden har holdt mange gange. Og jeg kan sove længe denne gang for varmemesteren kommer først kl. 8.00 til min første aflæsning, og det er ikke ret langt herfra. Jeg var med "Stena Saga" igen i dag. Og for tredie mandag i træk var der flæskesteg på menuen men det gør nu ikke noget for er der noget de er gode til at lave så er det lige netop flæskesteg med sprød svær. I dag var rødkålene der også de har manglet de andre gange. Det eneste der kan ødelægge appetiten er at man skal sidde sammen med russere, polakker og sådan noget LO..! De får da blandet alting sammen så det nærmest er uspiseligt. Det er derfor godt der er gode kahytter ombord, så kan man gå ned og hvile sig, se TV (16 kanaler)eller få et bad.
Slut for i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-

søndag den 30. november 2008

Uge 49


Vis stort kort

tirsdag den 25. november 2008

Jeg har nu været 5 steder på min tur så der er ikke så meget tilbage til i morgen. Efter jeg var færdig i Vojens kørte jeg ind til Haderslev og nord på ad den gamle hovedvej, for så kunne det passe fint at stoppe for at få noget at spise på Seggelund Cafeteria  det er et af de steder der har overlevet selvom motorvejen åbnede for tja!  måske ca. 25 år siden. Det ser også ud til at gå godt for der er altid mange lokale spisegæster syntes jeg, maden fejler bestemt heller ikke noget. Og desuden er her dejlig stille og roligt her så man skulle kunne få en god nattesøvn.


Det er biksemad der er under ketchupen!

                                                                                                                    -JØNNE PÅ HJUL-
                                                            

mandag den 24. november 2008

Hirtshals havn

Jeg er kørt til Hirtshals hvor jeg skal starte i morgen. Jeg var med "Stena Saga" med hjem til Danmark i dag, jeg syntes ikke at det blæste da jeg var i Gøteborg, men da vi kom ud af skærgården var færgen nu meget livlig på vandet syntes jeg. Det er lidt sjovt at sejle med den for den er kæmpe stor med plads til over 2000 passagerer og så er der kun 25 - 30 chauffører på det store skib. Det er åbenbart også en fast tradition at der skal være sikkerheds øvelse på den afgang, i dag var der brand i køkkenet på deck 7. Heldigvis kun en øvelse, men det larmer meget og hvis man har tænkt sig at sove, ja så kan man godt glemme det i ca 30 minutter. Der var snevejr på vej over mod Hjørring det meste af tiden kørte jeg bagved en med en hestetrailer, der var nok en hest i for det gik godt nok mega langsomt af og til, og så glat var der altså heller ikke men det er vel meget normalt når folk ser den første sne.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 21. november 2008

uge 48


Vis stort kort

Så er det vinter i Danmark!

Juelsmindevej Vejle ved DTC

torsdag den 20. november 2008


Min hvide scania passer godt foran en køletrailer syntes jeg.



Dagen i dag var en af dem hvor alt kan ske, men jeg var heldig i lodtrækningen og fik en tur til coop i Vejen og skulle læsse igen i den anden ende af byen. Det var 66 paller flydende margarine til Sverige, men jeg skulle stille traileren ved færgen i Århus. Fredag skal jeg også bare møde kl 6 og først da finde ud af hvad jeg skal lave. Det eneste jeg ved er at jeg skal slutte af med at koble på min tanktrailer igen.
God Weekend.
-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 18. november 2008

Høruphav

Ja så er jeg på als og mangler kun 3 aflæsninger på vej hjem i morgen. Da jeg kørte fra Lemvig i dag og skulle direkte til Esbjerg bestemte jeg mig for at køre helt ude ved havet over Thorsminde og Hvide Sande. Den vej er måske 15 km længere men absolut ingen trafik på denne tid af året. Jeg er sådan set på vej i seng nu, for jeg glemte at gå tidligt i seng i aftes.
Go'nat
-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 17. november 2008

Ålborg

Jeg læssede i dag kl. 9.30 og var færdig inden middag for der var jo ikke ret meget olie til mig i denne uge. Om mandagen sejler Bubber ikke, men Stena Saga der normalt sejler til Oslo er en tur i Gøteborg istdet for og den kom jeg med kl.13.30. Jeg er kørt ned til Ålborg hvor jeg holder på rastepladsen ved motorvejen. For et par timer siden gik jeg en lille tur rundt om bilen og straks kommer der nogle østeuropærer som vil tigge/købe en lille slat dieselolie, det er jeg snart ved at være træt af for jeg tror det er fjerde gang siden sommerferien jeg er blevet kontaktet på den måde. Det er lidt ubehageligt for man ved jo ikke om de har knive eller andre våben. Bedst som de prøver at overbevise en om hvor uheldige de var at køre tør lige her hvor der ingen tankstation er, så har de både dunke og sugeslange klar! så hvor uheldigt det var ved jeg ikke - jeg tror nu det er planlagt. De skal sikkert nok også få suttet noget op fra en tank et sted her i løbet af natten. Sørgeligt.....

-JØNNE PÅ HJUL-

lørdag den 15. november 2008

Nu kan traileren spændes fra!

I torsdags var der jo kun en olieaflæsning tilbage og efter det skulle jeg prøve at pille min trailer af. Det lykkedes da også men det tog lang tid - næsten en time! Der var et par ting der drillede lidt, næste gang tror jeg det går bedre for det tog kun et kvarter at få den på igen. Der var så ikke så meget at lave i torsdags men fik dog en lille tur til Randers med 2 steder og så kunne jeg bare køre hjem bagefter. Fredag kørte jeg to ture med rockwool, en til Bjerringbro og en til Herning, Vildbjerg og Tim. Og så til Vitten for at hente min tank igen.
Jeg kører til Sverige igen søndag aften, og jeg er nok færdig med at køre olie igen på onsdag for det er en meget nem tur jeg skal ud på denne gang, så jeg tror jeg bliver glad for at jeg nu kan koble af og lave noget andet med min egen bil.

Her er min olietur til næste uge og det ser da nemt ud....


Vis stort kort

onsdag den 12. november 2008

Snart færdig!







Det bliver lige en kort
udgave i dag, I aftes blev jeg pludselig træt og faldt i søvn før beregnet så der kom ingen løgnhistorier fra mig ;-) Jeg holdt i Odense og i dag er jeg kørt hjem og mangler et sted i Hadsten i morgen. Derefter ved jeg ikke hvad jeg skal lave, udover jeg skal prøve at koble tanken af.
Nu er det sengetid. g'nat

-JØNNE PÅ HJUL-


Billederne med vand på vejen er fra en vej lidt syd for Askov ved Vejen, og det med bilen er fra Ringe kraftvarmeværk hvor jeg er v
ed at læsse 4000 liter olie af.

mandag den 10. november 2008

Storm på Kattegat

Jeg har i dag været i Gøteborg og hente ugens last af olie. og hvis nogen skulle være i tvivl om det har været blæsevejr så kan jeg godt skrive under på at det har der. Jeg sejlede søndag aften fra 20.00 til 23.15 og der kune man da godt mærke at man sejlede. Jeg er glad for at det ikke var efter midnat at jeg skulle sejle for der tror jeg at det var slemt, mit førerhus vippede vildt meget selvom jeg bare holdt parkeret og skulle prøve at sove. På vej hjem igen kl. 16 mandag var der også gang i den visse steder, men da sad jeg og lavede noget regneark på computeren så jeg tænkte ikke så meget over det. Nu trommer regnen hårdt på taget, det larmer meget mere i scaniaen end i ivecoen fordi der er bliktag i en scania. Hvorimod en iveco er lavet af plastic som ikke støjer når det regner.

På gensyn en anden gang.
-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 7. november 2008

Min tur uge 46


Vis stort kort

Nu er det weekend

Jeg var hjemme i dag kl 17.00 efter min store tur med 22 aflæsninger. Det var ikke fordi turen var meget længere end normalt jeg skulle bare holde lidt oftere. Jeg nåede da også lige at vaske min nye bil i dag for den var da blevet godt snavset i det efterårsvejr vi har her for tiden. Den nye bil er lavet sådan at traileren er nemmere at spænde af, det er meningen at jeg skal prøve om det virker som det skal i slutningen af næste uge, så derfor kører jeg hjemmefra søndag og læsser i Sverige mandag kl. 9.30. Jeg fik turen på mail i formiddags og det ser ikke så galt ud 25200 liter til 11 steder - måske kan jeg køre med andre trailere både torsdag og fredag, men nu får vi se hvordan det går.

-JØNNE PÅ HJUL-

onsdag den 5. november 2008

Så er jeg i Tarm


Jeg er nået til Tarm på min tur, jeg holder på p-pladsen ved et supermarked så jeg har lige fået købt lidt mere mad til køleskabet. Jeg har været 8 steder i dag pyhh!
Som noget nyt har jeg ændret farven på punkterne på kortet for uge 45 så de røde er steder som jeg har været og de blå mangler jeg! Jeg har også været på værksted med min nye scania i dag! Da jeg læssede af i Nimtofte så jeg der stod en fed stråle af hydraulik olie under trækkeren! ikke godt for det så ud som en slange var sprunget. Heldigt nok var min næste aflæsning scania i Århus som var dem der leverede bilen i fredags. Jeg kom ind over graven med det samme og det viste sig at det var en omløber der ikke var blevet spændt og derfor var raslet helt af, så det tog heldigvis ikke mange minutter at skrue den fast igen.
Som du nok har opdaget er det nu lykkedes mig at få et billede af bilen over på min computer. Den går rigtig godt og kan på ingen måde måle sig med min 6 år gamle iveco. De enste ulemper ved scaniaen er for lidt skabsplads inde i hytten og så brændstoftanken som er på kun 300 liter!! Jeg har jo næsten lige så meget sprinklervæske med føler jeg. Der var ellers 2 x 300 liter men den ene blev bygget om til hydraulikolie - Ærgeligt!

-JØNNE PÅ HJUL- Tarm

tirsdag den 4. november 2008

Min tur uge 45


Vis stort kort
Som man kan se så har jeg noget at se til i denne uge men det er da kun dejligt at der er noget at lave. I må desvære vente med billeder af min nye lastbil for jeg kan ikke få comuteren til at læse hukommelseskortet og jeg har ikke en ledning med. Jeg er ellers rigtig godt tilfreds med bilen - Den skal jeg nok blive glad for tror jeg.

-JØNNE PÅ HJUL- Hjørring

lørdag den 1. november 2008

Uge 44

Den her uge har været meget unormal fordi jeg ikke har haft min egen bil. Mandag kørte jeg i en Scania i Århus området med et utal af forskellige læs og trailere. Tirsdag kørte jeg i samme bil, det var en tur til Nr.Sundby med 9 aflæsninger i et meget lille område. Onsdag var jeg i Ålborg i en Iveco Stralis, der var 5 steder og jeg læssede et læs julesmåkager i Støvring. Torsdag havde jeg fri for der var ikke noget at lave. Fredag skulle jeg møde til middag for at hente min nye tankvogn afprøve pumper og diverse andre ting. Det hele virkede heldigvis som det skulle og jeg glæder mig til at komme ud og køre rigtigt med den, det skal jeg på mandag hvor jeg starter ud som jeg plejer med at køre til Gøteborg for at læsse olie på tirsdag. Og olie er der nok af, de siger jeg har over 30000 litter på første læs. Jeg venter med at sætte et billede på af bilen til den har fået logo på, det får den i dag lørdag men jeg henter den først på mandag.

-JØNNE PÅ HJUL-

onsdag den 22. oktober 2008

Rockwool i denne uge








Det er den her bil jeg kører med i denne uge. Jeg kører 2 eller 3 læs rockwool om dagen og står op 3 om natten. det er godt nok først på dagen for mig.
Sidste nyt om min nye scania!
Nu har de fundet ud af at den først bliver færdig i slutningen af næste uge! Det er ikke fordi det overrasker mig men nu har de kloge også fundet ud af det. Jeg tror det vil starte en mindre oliekrise hos nogle af de kunder jeg plejer at komme til, så der er sikkert masser at køre med når jeg kommer i gang igen.
Og nu skal jeg snart i seng hvis jeg skal nå noget der ligner en nattesøvn.

-JØNNE PÅ HJUL-



torsdag den 16. oktober 2008

Farvel iveco

Så er ivecoen afleveret til scania i Århus, og jeg holder en mini efterårsferie på ubestemt tid for jeg ved ikke endnu om de har noget til mig i næste uge hvor jeg ingen bil har.
Det har ellers gået rigtig godt i denne uge hvor jeg har været 16 steder med olie, jeg nåede 7 steder tirsdag og hjemme til fyraften. 7 steder onsdag og hjemme til fyraften igen :-) Og ja så var der jo kun 2 tilbage til i dag torsdag hvor jeg også skulle aflevere ivecoen så de kan komme igang med at flytte traileren over på den nye scania, det er ikke så let som det lyder til da der en masse hydraulik der skal flyttes og bygges om.

Her er den så!
Det er den hvide i midten der er min nye bil.
Det var alt for denne gang.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 13. oktober 2008

Dybvad -- Skodby!!

Jeg er nu i Dybvad og det er en skodby fordi her findes det mest langsomme mobile internet jeg til dato har fundet i Danmark. Så kunne jeg måske se lidt TV istedet for i aften, men nej intet signal på min lille digitale USB ting til digitalt TV.
Så det er nok sidste gang jeg gider at holde her, det er ellers en skam for her er dejligt stille.
Nå men det er jo helt uvandt for mig at være tilbage i DK igen mandag aften! Det har ellers gået fint med at læsse en dag før. Min læssetid var først kl. 9.30 og jeg var færdig kl. 13.00. Og så er det så heldigt at den færge der normalt sejler kl. 13.00 ikke sejler om mandagen, men Stena Saga der normalt sejler til Oslo sejler en omgang til Gøteborg om mandagen og har afgang kl.13.30 og den kunne jeg godt nå! (-: Den var så også forsinket i 45 min. så der var rigtig god tid!
Lige da vi kom ud af skærgården ved Gøteborg blev der afholdt en øvelse ombord, de legede at vi havde haft en kollision med et andet skib, det gav en frygtelig larm og alarmer i i samtlige højtalere ombord i en halv times tid. Jeg har nogle lyd og videooptagelser de kommer måske på en dag jeg har en bedre forbindelse.
Der var ellers god plads på den færge, jeg vil tro at vi var ca. 40 chauffører og der er plads til 2000 passagere i alt.
Det var alt for nu. Tirsdag slutter jeg nok hjemme så ved jeg ikke om jeg får tid til at skrive noget.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 10. oktober 2008

Min tur i uge 42


Vis stort kort
Dette bliver så ivecoens sidste tur!

torsdag den 9. oktober 2008

Så er den uge snart gået!

Det er i dag torsdag og ugen er snart gået! Jeg har ikke lige haft tids til at skrive noget før nu. Tirsdag aften da jeg kom fra Sverige kørte jeg til Hjørring, klokken var kun 20.00 og jeg var lidt træt og ville hvile mig lidt, det endte med at jeg sov til kl. 02.30 !!! og så kunne jeg jo ligeså godt vende mig om og sove viddere til kl. 6.00 så det blev lige til 10 timer på ryggen - dejligt.
Jeg nåede 5 steder onsdag og i dag har jeg kun været 3, men har kørt rigtig mange kilometer og læsset 10000 liter olie af, så lidt har jeg da lavet. Jeg har kun 1000 liter tilbage til fredag men så kan jeg jo også lige få vasket min lastbil.
I næste uge kører jeg hjemmefra søndag for at jeg kan blive færdig med turen en dag før end jeg plejer. Det er fordi at lastbilen skal skiftes ud i uge 43, og så har værkstedet da en dag mere til at få det hele til at virke som det skal.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 6. oktober 2008

Mine aflæsninger uge 41


Vis stort kort
Hej igen og velkommen til en ny uge.
Jeg holder nu i Frederikshavn og venter på færgen. Jeg plejer at køre ombord kl. 19.30 ca. Det skal blive dejligt at få noget mad for jeg er ved at være sulten.
Min tur ser ikke så slem ud og det kommer jo nok til at passe med tidlig weekend på fredag igen - dejligt!

-JØNNE PÅ HJUL

torsdag den 2. oktober 2008

I aften er jeg i Vejle

Godmorgen, godmiddag, godaften.
Jeg er nu i Vejle og mangler kun 2 steder på min tur, så det bliver igen en dejlig nem fredag. I dag oplevede jeg noget der er sjældent, jeg blev kontrolleret af det danske politi på E 45. Det var en kæmpe kontrol syd for Haderslev, jeg tror der var en masse nyt udstyr de skulle prøve af, skiltevogne og masser af blå blink osv.
Naturligvis var der ikke noget galt med mine ting, men det tog ham snart 10 minutter at finde ud af det. Der er nu også mange skiver når han vil se dem tilbage til den 16/9! Der var også et filmhold fra TV2 ude for at filme lidt, jeg kom ikke med men de stod bag min lastbil og filmede den anden vej. Det ser ud til at de er ved at lære hvordan man har kontrolleret lastbiler i udlandet i mange år, det manglede også bare for der er mange udlænginge der har kørt ligesom det passede dem når de var i Danmark for der var jo næsten ingen risiko for at blive stoppet. Du kan se indslaget på TV-syd på dette link
http://www.tv2regionerne.dk/?id=446929&r=1
Jeg filmede også lidt med mobilen da jeg kørte over lillebæltsbroen idag, det er ikke superskarpt. med mobil kamera men jeg er faktisk begyndt at bruge den meget.
Så er det slut for idag.
-JØNNE PÅ HJUL- o--oo------oo-



onsdag den 1. oktober 2008

Ny bil på vej -- endelig

Hej dav.
Nu er det onsdag aften og jeg er i Kruså på den gamle transitgård, her sker ikke en skid = fred og ro, og det er lige netop det jeg leder efter når jeg skal holde fyraften, så det er et godt sted for mig at holde. Jeg har nu været 6 steder af mine ialt 13, og det er ligesom jeg forventede. I går tirsdag blev jeg ringet op fra firmaet at nu er min ny bil på vej :-) Den skulle komme til Århus den 13/10 og uge 43 kan jeg derfor ikke køre olie fordi de skal flytte nogle ting og få traileren til at virke sammen med den nye bil. Jeg ved ikke endnu om jeg holder fri eller om jeg kan køre noget andet, nu må vi se hvad der byder sig.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 29. september 2008

onsdag den 24. september 2008

Herning

Dav Dav.
Jeg holder i aften et sted på motorvejen mellem Brande og Herning. Da jeg kom hertil 18.30 startede jeg med at sove et par timer for jeg havde fået lidt hovedpine i løbet af eftermiddagen. Da jeg vågnede var jeg frisk igen og jeg fik mig noget at spise, det meste af aftenen har jeg arbejdet på at modernisere det excel regneark som jeg har lavet til at holde styr på olien i de forskellige rum i tanken, det er ved at være ret prof. når jeg selv skal sige det!!
Jeg er på vej fra Padborg til Lemvig hvor jeg har 2 aflæsninger den ene er med 8000 liter hydraulik olie, det kan der nok godt gå et par timer med at pumpe ud da det er den tynde slange jeg skal bruge til det -gab!
Ellers har jeg ikke oplevet noget specielt siden sidst.
Godnat her fra den Midt & West-jyske highway.

-JØNNE PÅ HJUL-

Ps. Det behøves jo ikke kun at være mig der skriver noget! alle skal være mere end velkommen til at skrive noget i gæstebogen som der et link til ude i venstre side. Du kan også skrive en kommentar under de indlæg jeg laver.

tirsdag den 23. september 2008

Jeg er nu på vej med færgen til Frederikshavn, denne gang var jeg så heldig at få en kahyt helt øverst på færgen, og der kan jeg internettet i Danmark en time før vi er i land, når jeg hænger min USB dims op i vinduet ;-) I dag var jeg så tidlig færdig med at læsse som aldrig før! kl. 8.50 kørte jeg derfra, jeg troede så at jeg skulle med en færge kl. 9.30 Men den er aflyst en tirsdag hver måned og det var lige præcis i dag. Men skidt pyt med det for jeg kommer alligevel hjem til Annettes kartofler har jeg bestemt mig for. Jeg starter nemlig med at læsse af i Silkeborg onsdag morgen og så må vi ellers se hvad dagen bringer.



Slut for i dag.
-JØNNE PÅ BØLGEN BLÅ-
Her er min kahyt ombord



mandag den 22. september 2008

Min tur uge 39


Vis stort kort
Ja det var jo ikke meget der var til mig i denne uge, eller det vil sige der er sådan set olie nok for der er da 23700 liter men der er nogle store aflæsninger imellem med 8000 0g 5000 liter og så kan jeg jo hurtigt få tømt tanken. Jeg burde være færdig torsdag så derfor har jeg bestilt en rockwool tur på fredag, det lød også som om at det godt kunne lade sig gøre.
Lige nu holder jeg og venter på færgen i Frederikshavn.
Slut for i dag.
-JØNNE PÅ HJUL-

Jeg opdager lige at JESUS LEVER han er trucker og tog med stena linien til Oslo!!

onsdag den 17. september 2008

Så er jeg i Esbjerg igen

Jeg holder i Esbjerg ligesom sidste onsdag og skal læsse af samme sted som sidst, bagefter skal jeg til Vejen, Fyn og Snaptun og så kører jeg nok hjem og har to aflæsninger til på Fredag. GPS kortet til venstre kan man nok ikke stole helt på altid, for det meste vil jeg nok bare starte det op for at man kan se hvor jeg holder og sover når jeg ikke er hjemme eller i sverige. Så længe at det viser at jeg er i Esbjerg kan du evt. prøve at klikke hvor der står "Birds eye" så får du et luftfoto af området.

Godnat fra mig

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 16. september 2008

Ålborg

Så er det jo tirsdag igen og jeg er startet på et nyt læs olie. Det gik virkelig godt med at få læsset i dag, jeg var færdig inden kl. 9, da manglede jeg bare at få grønt lys fra laboratoriet og det kom 9.30. Grunden til at det gik så hurtigt var at der kun er 7 forskellige produkter og 3 af dem er hydraulikolier, det betyder at jeg kan læsse to ting på samme tid det meste af tiden, og det mærkes tydeligt. Derfor var det heller ikke noget problem at nå færgen kl. 13.00 der var faktisk rigtig god tid. Da jeg kom til Danmark igen var der ikke ret langt ud til den første modtager lidt uden for Frederikshavn, jeg bestemte mig for at se om jeg kunne komme af med de 1000 liter i dag og det var jo ikke noget problem. Jeg lavede en lille film på det værksted som du også kan se herunder, men skru ned for lyden for det larmer meget.
Nu er jeg så fortsat ned til Ålborg hvor jeg holder på motorvejs-rastepladsen.
Så får i ikke mere for den 25 øre. Godnat.

-JØNNE PÅ HJUL-  

mandag den 15. september 2008

Min tur uge 38


Vis stort kort

torsdag den 11. september 2008

Torsdag

Det er nu torsdag middag og jeg holder pause mellem Sønderborg og Åbenrå. Jeg forventer at komme hjem i aften så der får jeg nok ikke tid til at skrive noget.
Billederne er fra færgen "Bitten Clausen" mellem Ballebro og Hardeshøj på Als.
Der skulle motorolie på to tanke ombord og det passede lige med at de kunne sejle en omgang mens jeg læssede olien af og så kunne jeg bare bakke ud igen da vi kom tilbage.

-JØNNE PÅ HJUL-

Vis stort kort

Torsdag

onsdag den 10. september 2008

Esbjerg........


Jeg er havnet i Esbjerg i aften, jeg holder ikke der hvor jeg plejer men er kørt helt ud for enden af havnen hvor jeg kan se ud over indsejlingen til havnen og over mod Fanø. Tidligere på dagen læssede jeg af ved Finn's Autoværksted i Sunds. Det var ham der repererde de gamle volvo lastbiler jeg kørte i midt i 80'erne. Han kan godt huske mig og jeg plejer at drikke kaffe med ham når jeg er der med olie. I dag var han der ikke,  det viste sig at han var væltet på motorcykel i Norge i fredags! Han var heldig at overleve men brækkede 4 riben og punkterede en lunge, så Finn-  jeg tror det er bedst at du holder dig til de firehjulede for eftertiden.                                            
Jeg vil lige minde jer om at i skal prøve at klikke på nogle af de reklamer der er her på siden, der er en der har gjort det en gang og det betyder at der nu står 40 cent på min konto det kunne være sjovt at se om det kan blive til mere. 
Der er lige et billede af min udsigt i aften
og så er det ellers lukketid tror jeg.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 9. september 2008

Aså - By night....ja for der er tidlig mørkt nu..

Ohøj-Ohøj..
Så er jeg i Aså og holder i indkørslen til fjernvarme værket med bagenden 1 meter fra den studs jeg skal koble på i morgen - når der kommer nogen, for der er en hængelås på låget. For første gang i meget lang tid nåede jeg ikke færgen kl. 13 Jeg var helt færdig med at læsse og få det godkendt af laboratoriet 12.45 og kunne måske lige nå ud til frihavnen hvor "bubber" sejler fra, men der er jo ingen garanti for at der er plads osv. så jeg kørte til færgen kl 16.00 istedet og havde god tid til at få et bad og få styr på alle mine papirer. Det er ikke fordi der er så meget 18800 liter i alt men det er fordelt på 9 produkter og 2 af dem skulle jeg selv suge 5300 liter fra 26 200 liters tromler!!!! Jo de er sgu skøre de svenskere når de kan finde på sådan noget. Og så er der jo heller lkke noget at sige til at tiden går.
Jeg tror snart jeg vil i seng og få en god nattesøvn, for jeg syntes stadig jeg har lidt mén fra en familiefest på sjælland i weekenden ;-)
Godnat fra Aså..

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 8. september 2008

Uge 37


Vis stort kort

onsdag den 3. september 2008

Kruså

Hej med jer, og velkommen til dette nye sted. Jeg vil håbe at i syntes om det, ihvertfald giver det mig nogle mugligheder som jeg før har savnet. Det er en ide jeg tumlet med i næsten 3 måneder og jeg har arbejdet lidt på det når der var til og en god internetforbindelse. Den blog jeg lavede i sommerferien var faktisk bare en test af den nye udgave af "jønne på hjul" Der er et link til oliedunken som er en anden hjemmeside med de lidt mere permanente ting, den er ikke klar endnu så det virker ikke før den er færdig. Du har måske opdaget at der er noget baggrundsmusik det kan du slå fra hvis du ikke gider at høre på det eller skriv i gæstebogen hvad du syntes om det, jeg skifter nok melodi engang i mellem.
Nå men nu til det som det handler om, jeg holder nu onsdag aften på den gamle transitgård i Kruså, se her og har været på mine gåben over grænsen. Jeg købte en dunk karry ketchup en pakke ringridderpølser. Jeg varmede pølserne i min lille gryde da jeg kom tilbage til bilen. Næste gang jeg holder fyraften her tror jeg at jeg vil spise på en græsk restaurant som jeg også fandt lige syd for grænsen. Jeg handlede ovenfor den stejle trappe, det er Fleggård der ligger der nu om dage. I morgen når jeg vågner skal jeg ud til JF fabriken i Sønderborg med 1000 liter bagtøjsolie, sidst på dagen forventer jeg at komme hjem, og fredag skal jeg så til Hadsund med den sidste aflæsning.
Forresten så er der en lille reklameblok fra google det er noget jeg vil prøve et stykke tid. Hvis der er nok der klikker på dem skulle jeg kunne få lidt penge ud af det også - men det er nu nok ikke alverden...
Både billeder og video er skudt med min mobiltelefon.

Slut for i aften.
-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 1. september 2008

Uge 36


Vis stort kort
Det ser jo ikke så slemt ud.

tirsdag den 26. august 2008

Morsø

Hejsa! Jeg er i aften kørt helt til Mors, ikke ret langt fra der hvor jeg skal starte, det var egentlig ikke meningen men lige pludselig var jeg i Thisted og jeg begyndte at se mig om efter en holdeplads der var bare ikke rigtig noget der duede syntes jeg, Så nu holder jeg et rigtig dårligt sted, men hva' det går jo nok. Det gik ellers hurtigt med at få læs i dag for jeg har kun 6 produkter på mod normalt op til 9. Der er ialt 15200 liter det er også meget lidt syntes jeg det dobbelte ville passe bedre.
Derfor nåede jeg jo også færgen kl. 13, men det var rent held at jeg kom med for den var udsolgt og jeg var nr 2 på chancen og vi var 3 der kom med på chanchen. Pyy-ha. Så var der god mad og en time på øjet det er nu dejligt. Jeg var også heldig at fange intrtnettet ude midt på kattegat, det må være fra en antennemastmast på Læsø vil jeg tro. så gik den sidste tid jo også hurtigt.
Onsdag havner jeg nok hjemme, så der får jeg ikke tid til at skrive noget.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 25. august 2008

Uge 35


Vis stort kort

onsdag den 20. august 2008

Esbjerg

Sikkerhed frem for alt --- men den skal nok snart kontrolleres. Set i Esbjerg..


Så er jeg nået til Esbjerg helt som planlagt. Jeg er lige HER Jeg har i alt 3 steder her i byen og mangler 2 af dem, de lukker ret tidligt om eftermiddagen, jeg kunne måske lave aftaler om aflæsning senere men jeg har tid nok og det er næsten halvdelen af mit læs til de to så det er nok bedst at de selv er tilstede. I morgen skal jeg også til Gram og Svendborg, Derefter kører jeg nok hjem og fredag har jeg så lidt hjemme omkring og så kan jeg også lige få vasket dytten.

Slut og Godnat
-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 19. august 2008

Ålborg


Haløjsa!
Så er jeg jo på farten igen, har læsset idag som normalt og er kørt ned til Ålborg på motorvejsrastepladsen, og skal starte i Roslev onsdag morgen. Det var meget kompliceret at få læsset i dag for det første var den normale læssemand på ferie, og dernæst var først 3 produkter som jeg selv skulle suge fra 200 liters tromler eller 1000 liters containere. Og ikke nok med det, det som jeg har til B&O i Struer skal være 100% rent uden spor af noget som helst. Det endte med at der blev 4 produkter at suge for jeg skulle ha' noget motorolie hvor det viste sig at deres tank var tom! Men det lader til at det er lykkedes for mig, men det er lidt noget rod når det hele flyder med slanger, studser og koblinger, så er det med at tænke sig om hele tiden.


-JØNNE PÅ HJUL-

onsdag den 13. august 2008

Odense

Så er jeg i Odense igen! Og jeg holder der hvor jeg har en god internet forbindelse Det er godt at jeg selv kan planlæge turen og få det til at passe næsten hver uge.. I morges - ja det vil sige 7.30 startede jeg ved uniscrap i Ålborg. Der skulle jeg levere 1700 liter hydraulik olie til en kæmpe saks der klipper alt stålskrot i småstumper. Jeg gad godt vide hvor meget den kan trykke med, for det er helt utroligt hvad den kan klippe over. De 1700 liter jeg kom med var kun fordi der manglede lidt på oliepinden!!! de siger at der er 20000 liter i hele systemet på den saks og trods det døjer de med at olien bliver for varm sidst på dagen når der mangler lidt. Efter det kørte jeg til Dantruck i Lemvig og derfra til Esbjerg, Vejen, og H.J. Hansen i Odense. Det kunne jeg lige nå inden lukketid.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 12. august 2008

Ålborg


Jeg er i aften kørt til Ålborg hvor jeg vil sove. Jeg er temmelig træt i aften (ved ikke lige hvorfor) og desuden så pisser det ned, så jeg gider ikke rigtig noget som helst.
Godnat....zzzzzzz
-JØNNE PÅ HJUL-

lørdag den 9. august 2008

Lidt fra ugen der gik


Jeg startede jo i Hjørring onsdag morgen og skulle
bagefter til Lemvig, det var lidt akavet når jeg skulle til Thisted bagefter, der måtte jeg nemlig ikke være før om eftermiddagen(det v
ar de der 12000 liter) Da jeg kom dertil ved 14 tiden holdt der en anden tankvogn der var ved at suge olie ud af 3 kæmpe store motorer, jeg skulle så fylde 3500 liter på hver af dem igen og resten skulle i en reservetank. Jeg var færdig ca 15.30 hvorefter jeg kørte hjem fordi jeg skulle starte i Christiansfeld næste dag. Og fredag var jeg 4 steder her omkring Randers og Århus.

-JØNNE PÅ HJUL-










tirsdag den 5. august 2008

Første rigtige forsøg

Det her er bare en test og teksten er den samme som i den gamle blog
Tirsdag Uge 32

Hej Hej.
Ja nu er jeg jo så startet på en ny tur, jeg holder ved min første aflæsning som er et biogas anlæg lidt syd for Hjørring. Der har ellers været noget søgang på færgerne både i går og i dag. Mandag aften var det en af de store færger og vi var kun lige ude af havnen da den begyndte at vippe. Det blæste meget men jeg sad og læste det meste af tiden og tænkte ikke så meget over det. I dag var det så holdt op med at blæse men der var stadig store bølger og det kan mærkes når man sejler med "bubbers badekar" så er det ikke nemt at være i brusebad ombord!
Jeg regner med at komme hjem i morgen og måske igen torsdag aften. Det er ikke fordi der ikke er noget at lave det passer bare godt i denne uge. Jeg har en aflæsning i morgen i Thisted med 12000 liter på en gang, det har jeg aldrig prøvet før.

Slut for i dag.
-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 21. juli 2008

uge 30


Vis stort kort

tirsdag den 15. juli 2008

onsdag


Vis stort kort

mandag den 14. juli 2008

Uge 29


Vis stort kort