Jeg er kørt til Hirtshals hvor jeg skal starte i morgen. Jeg var med "Stena Saga" med hjem til Danmark i dag, jeg syntes ikke at det blæste da jeg var i Gøteborg, men da vi kom ud af skærgården var færgen nu meget livlig på vandet syntes jeg. Det er lidt sjovt at sejle med den for den er kæmpe stor med plads til over 2000 passagerer og så er der kun 25 - 30 chauffører på det store skib. Det er åbenbart også en fast tradition at der skal være sikkerheds øvelse på den afgang, i dag var der brand i køkkenet på deck 7. Heldigvis kun en øvelse, men det larmer meget og hvis man har tænkt sig at sove, ja så kan man godt glemme det i ca 30 minutter. Der var snevejr på vej over mod Hjørring det meste af tiden kørte jeg bagved en med en hestetrailer, der var nok en hest i for det gik godt nok mega langsomt af og til, og så glat var der altså heller ikke men det er vel meget normalt når folk ser den første sne.
-JØNNE PÅ HJUL-