tirsdag den 30. december 2008

Godt Nytår!

Ja så er der jo endnu en gang gået et år! Det er utroligt som tiden den flyver afsted, det er nu præcis et år siden jeg begyndte at køre med olie men trods det føler jeg stadig at jeg er nybegynder i oliebranchen. Jeg syntes heldigvis også at det er et dejligt job jeg har fået mig, det er så frit som det overhovedet kan blive - næsten for meget af og til, hvis jeg ikke selv kørte ind omkring Frode Laursen engang imellem ja så ville der nok gå flere måneder imellem at jeg hører fra dem. Skanol som egentlig har kørslen og ejer traileren har ringet en gang !! og det var fordi de syntes jeg skulle ha` noget arbejdstøj. Min enste arbejdsrelaterede kontakt er den mail jeg får fra YX energi en gang om ugen, med hvad jeg skal lave ugen efter. Derfra er resten sådan set op til mig.
Den største begivenhed i 2008 har nok været min ny scania som langt om længe kom og var færdig til november, den tror jeg nu at jeg bliver glad for, en af de største fordele ved den er at det er til at koble traileren fra (10-15 min) Det betyder at jeg kan lave noget andet i de uger der ikke er så meget olie, og det er lidt for tit syntes jeg. Det er ikke bare en økonomisk fordel men det giver mig også lidt afvæksling og en mulighed for at følge med i hvad der ellers sker rundt om i firmaet.
Jeg syntes selv jeg har været rimelig stabil til at skrive lidt her på siden hver uge. der er bare ikke så meget at skrive om når mange af ugerne ligner hinanden ret meget, det var nemmere da jeg kørte i Tyskland! Der er dog stadig nogle trofaste læsere, for det mest er der mellem 5 og 25 besøg på siden om dagen. I alt har der været 1287 besøg siden slutningen af august hvor jeg holdt med at skrive på den gamle jønne på hjul side. Nu skal jeg ikke læsse olie i Gøteborg før den 12 januar og jeg skriver nok ikke ret meget før til den tid vil jeg tro.
Det sidste jeg vil gøre i år er at sende en særlig nytårshilsen til dem der læser dette, Færøerne og Grønland samt landevejens folk.

-JØNNE PÅ HJUL- Takker for året der gik o--oo----oo På gensyn i 2009

mandag den 22. december 2008

E45----E20--------ESBJERG

Jeg er kørt til Esbjerg! Det var det der var en del af min plan. Der er flere grunde til at jeg valgte at gøre det på den måde. Punkt 1. Jeg mente at jeg kunne nå hertil på under 4 en halv time, (det tog 4:16) Punkt 2. Her åbner de tidligt. Punkt 3. Her kan jeg holde min hviletid og læsse af samtidig (det er lidt snyd men alle kneb gælder op til jul - tror jeg) Jeg overvejede også at starte på Fyn og så køre ned over Sjælland, men der hvor jeg skal på fyn har de åben sent og det kunne jeg måske få brug for. Som mange har fulgt med i så gik det jo fint herned, der var som forventet ingen trafikproblemer og bilen har også kørt økonomisk, siden jeg tankede i Vitten i fredags har den gået 3,17 km/l. Jeg tror det er rekorden til nu i denne bil.
Jeg regner med at lade GPS tracking køre igen hele tirsdagen hvis nogen har lyst til at se hvor jeg er.

G'nat
-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 19. december 2008

Jønne har en plan!

Jeg må indrømme at jeg ikke havde forventet at der var så mange steder da jeg lovede at jeg godt kunne køre en tur her i julen. Men Jønne har en hemmelig plan! hvad den går ud på vil jeg ikke sige endnu, men det kræver at jeg når færgen i Gøteborg kl. 13.30 på mandag og hvis jeg gør det så vil jeg starte min GPS tracking når jeg kører i land i Frederikshavn kl. ca. 17.00 og så må i jo selv se hvor jeg kører hen, Ha-ha. Det er det kort man kan se foroven til venstre på denne side eller med et meget bedre overblik på dette link Hvor kører Jønne mon hen
Der vil min position blive opdateret hvert minut lige til jeg er fremme. Min last kommer til at bestå af 25800 liter olie fordelt på 9 produkter, så alle rummene er i brug på denne tur. Hvis du ser på Google kortet med mine aflæsninger er der to gule pile, det er de to eneste som jeg skal nå inden jul. Hvis jeg ikke når den færge må jeg tage plan B i brug, men den er knap så sjov.

-JØNNE PÅ HJUL-


Uge 52 og uge 1 - Noget af en røvfuld til julen


Vis stort kort

onsdag den 17. december 2008

Odense

I går skrev jeg at jeg var træt, det er jeg ikke idag for ved i hvad - jeg snork sov fra jeg gik i seng kl. 19.30 til jeg stod op igen kl. 6.00 - troede jeg for det viste sig at klokken var blevet 7.00 dvs. 11 en halv time på langs, det må være sundt!!
Nå men der var ikke ret langt til næste aflæsning så jeg var ikke rigtig bagud - men det kom jeg, jeg skulle fylde 2 tanke med hydraulikolie og da jeg startede på nr 2 var der ikke noget der virkede mere?????? Det var så heldigvis et hydraulikværksted jeg holdt på og de begyndte på at finde fejlen det lykkedes også efter et par timer, Det var en lynkobling der var lukket selv om den var monteret rigtigt ???? så den blev skiftet og det var næsten middag inden jeg kom der fra igen. Så til Esbjerg, Sønderborg og Odense og så var den dag sådan set væk.
For det ikke skal være løgn så skal jeg på værksted igen på fredag, da er det Trækkeren der skal til service for første gang.
Jeg skal til Gøteborg igen søndag aften for at hente et læs jeg skal læsse af den 23. og resten mellem jul og nytår..
Slut for i aften.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 16. december 2008

Varde

Jeg har i Aften spist på noget der hedder Roadhouse West her på omfartsvejen ved Varde. Jeg har kun nået tre aflæsninger i dag, men jeg var jo også på værksted i Ålborg i morges, det gik der to timer med. De fandt også ud af hvad der var galt, det er noget de kalder en hydraulikmotor der ikke virker helt som den skal mere, sådan en har de ikke på lager så det bliver først lavet til næste år!
Sidste nat kunne jeg ikke falde i søvn, det blev kun til ca. tre timer så jeg vil snart finde min dyne tror jeg.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 15. december 2008

Nr.Sundby

Hej Dav.
Ja så er jeg i fuld sving igen. Jeg regner med at starte med at køre på værksted ved bilcon i morgen, for der er en af mine pumper der driller lidt af og til. Det er lige syd for Ålborg. Jeg ved ikke hvor lang tid der går med det så jeg har slet ingen ide om hvor langt jeg når i morgen.
Dagens store nyhed for mig var at Frode Laursen nu har overtaget Scanita i Randers. Ja den nyhed måtte jeg lige læse 2 gange før jeg fattede det!! Overraskelsen for mig består nok mest i at jeg skal læse om det på nettet før jeg hører om det andre steder. Men ok sådan var det også da de købte Jensby for et par år siden.
Nu er det godnat fra mig i Nr.Sundby.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 12. december 2008

Uge 51


Vis stort kort

tirsdag den 9. december 2008


I AFTEN ER JEG PÅ ALS



Dav Dav. Jeg har i dag været 5 steder og i morgen når jeg nok kun 3 men så kommer jeg nok hjem til fyraften og så har jeg 3 steder til på torsdag.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 8. december 2008


Som nogen sikkert har gættet så er jeg kørt til Hjørring hvor jeg skal starte tirsdag morgen. Der hvor jeg holder er for enden af en ny vej i noget industrikvarter lignende område og her er absolut ikke noget som helst omkring mig, det eneste jeg kan se er et lysskilt ved bauhaus 500 meter væk. Jeg har været her før og jeg ved det er et dejligt stille sted at sove ingen støj overhovedet. Der var ikke flæskesteg på menuen i dag på stena men derimod små frikadeller eller kødboller som de kalder dem på svensk. smagte også udemærket.
Det ser ud til at inden jeg skriver noget igen så runder jeg besøg nr. 1000 på denne side siden jeg flyttede hertil i starten af september....Det er da ret flot syntes jeg! Jeg kan ike se hvem nr. 1000 er så der er ingen gaver til nogen!!!! Jeg var også lige inde på den gamle -JØNNE PÅ HJUL- og der stod tælleren på 10283 og den stiger stadig selvom jeg ikke har skrevet noget der i flere måneder.
Er der nogen der har bemærket min alternative julemusik på siden??? ellers skru op for lyden. Jeg kan også finde noget andet musik eller helt fjerne det igen hvis det er for irriterende. Sig bare din mening.
Dette var alt for i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 5. december 2008

tirsdag den 2. december 2008

Vejle

I aften er jeg i Vejle på Frode Laursens plads. Jeg har spist nede i byen i dag fordi Frode Laursen har sponsoreret 150 kr til en middag i anledning af firmaets 60 års jubilæum. Hvis jeg skal brug 150 kr der hvor jeg plejer at komme kan jeg vel få 2 X dagens ret - mindst. Så jeg valgte at finde noget lidt finere. Jeg fik parkeret lastbilen i Sjællandsgade tæt på centrum, og så på gåben mod byen. Der var ikke så langt til banegårdspladsen hvor jeg fant en italiensk restaurant "TOSCANA" Der var lige 2 retter for 149 kr. så det skulle jeg prøve. Det gør mig ikke noget at maden er udenbysk når jeg ikke selv kommer så langt omkring mere. Det smagte godt og jeg blev mæt! Jeg tror ikke de har en hjemmeside så jeg kan ikke lave et link til stedet. Og mine billeder var for dårlige til at blive vist.
Jeg mangler 5 aflæsninger på turen så det er jeg jo snart færdig med.

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 1. december 2008

1. December

Go'daw Go'daw.
Så har jeg hentet et nyt læs olie i Gøteborg og er kørt til p-pladsen ved Ålborg hvor jeg efterhånden har holdt mange gange. Og jeg kan sove længe denne gang for varmemesteren kommer først kl. 8.00 til min første aflæsning, og det er ikke ret langt herfra. Jeg var med "Stena Saga" igen i dag. Og for tredie mandag i træk var der flæskesteg på menuen men det gør nu ikke noget for er der noget de er gode til at lave så er det lige netop flæskesteg med sprød svær. I dag var rødkålene der også de har manglet de andre gange. Det eneste der kan ødelægge appetiten er at man skal sidde sammen med russere, polakker og sådan noget LO..! De får da blandet alting sammen så det nærmest er uspiseligt. Det er derfor godt der er gode kahytter ombord, så kan man gå ned og hvile sig, se TV (16 kanaler)eller få et bad.
Slut for i dag.

-JØNNE PÅ HJUL-