Ja så er der jo endnu en gang gået et år! Det er utroligt som tiden den flyver afsted, det er nu præcis et år siden jeg begyndte at køre med olie men trods det føler jeg stadig at jeg er nybegynder i oliebranchen. Jeg syntes heldigvis også at det er et dejligt job jeg har fået mig, det er så frit som det overhovedet kan blive - næsten for meget af og til, hvis jeg ikke selv kørte ind omkring Frode Laursen engang imellem ja så ville der nok gå flere måneder imellem at jeg hører fra dem. Skanol som egentlig har kørslen og ejer traileren har ringet en gang !! og det var fordi de syntes jeg skulle ha` noget arbejdstøj. Min enste arbejdsrelaterede kontakt er den mail jeg får fra YX energi en gang om ugen, med hvad jeg skal lave ugen efter. Derfra er resten sådan set op til mig.
Den største begivenhed i 2008 har nok været min ny scania som langt om længe kom og var færdig til november, den tror jeg nu at jeg bliver glad for, en af de største fordele ved den er at det er til at koble traileren fra (10-15 min) Det betyder at jeg kan lave noget andet i de uger der ikke er så meget olie, og det er lidt for tit syntes jeg. Det er ikke bare en økonomisk fordel men det giver mig også lidt afvæksling og en mulighed for at følge med i hvad der ellers sker rundt om i firmaet.
Jeg syntes selv jeg har været rimelig stabil til at skrive lidt her på siden hver uge. der er bare ikke så meget at skrive om når mange af ugerne ligner hinanden ret meget, det var nemmere da jeg kørte i Tyskland! Der er dog stadig nogle trofaste læsere, for det mest er der mellem 5 og 25 besøg på siden om dagen. I alt har der været 1287 besøg siden slutningen af august hvor jeg holdt med at skrive på den gamle jønne på hjul side. Nu skal jeg ikke læsse olie i Gøteborg før den 12 januar og jeg skriver nok ikke ret meget før til den tid vil jeg tro.
Det sidste jeg vil gøre i år er at sende en særlig nytårshilsen til dem der læser dette, Færøerne og Grønland samt landevejens folk.
-JØNNE PÅ HJUL- Takker for året der gik o--oo----oo På gensyn i 2009