onsdag den 29. april 2009

Så er jeg færdig med den tur

Det var jo en ganske kort tur i denne uge og selvom jeg gav mig rigtig god tid så var jeg færdig onsdag lige over middag og for det ikke skal være løgn så var jeg også hjemme tirsdag aften. onsdag havde jeg 3 aflæsninger men det var mere end halvdelen af hele læsset. Bjerringbro, Silkeborg og Gammel Ry var dagens rute. Da jeg kom til Vitten for at stille tanken blev jeg sendt til Wavin for at læsse en trailer til Sjælland, den kørte jeg til færgen i Århus bagefter. Torsdag skal jeg også køre for DK og fredag 1 maj holder jeg fri hele dagen.


Dejligt det er forår!
Her i bøgeskoven holdt jeg middagspause

-JØNNE PÅ HJUL-

lørdag den 25. april 2009

Uge 18


Vis Uge 18 på et større kort

torsdag den 23. april 2009

Så er den uge gået!

Ja så er den uge også snart slut. Det er ikke meget jeg har fået skrevet om hvor jeg har været osv. men jeg syntes ikke der er så meget at fortælle om når ugerne ligner hinanden så meget som de gør. Og dog! så var denne tur lidt speciel fordi jeg læssede om tirsdagen og min normale færge Stena Jutlantica var åbenbart i stykker så Danica var sat ind på de afgange istedet for, og den var bare totalt proppet med lastbiler så man næsten ikke kunne komme ud af bilen!
På min tur var der ikke aflæsninger i Nordjylland så jeg kørte direkte hjem til Annette tirsdag aften :) Onsdag havnede jeg i Kruså på den gamle transitgård, der plejer at være stille og roligt, det var der da også til at begynde med men ca. kl. 21 blev jeg nærmest omringet af zigeunere der slog lejer lige rundt omkring mig selvom der var oceaner af plads andre steder på den kæmpe p-plads - Underligt! Jeg tror de var trætte for kl. halv tolv var de alle gået i seng og der var fred og ro igen. Jeg er hjemme nu og fredag holder jeg fri fordi vi skal ud på den efterskole morten skal gå på efter sommerferien.
Jeg vil også lige sende en hilsen til en god kollega som går på efterløn i dag fredag.
TORBEN det bliver ikke en sidste hilsen for jeg tror at når du kommer hjem så vil du stadig tænke på os som stadig knokler ude på landevejen og du vil helt sikkert holde øje med mig her på siden, og når du nu får mere tid ved computeren derhjemme vil jeg håbe at du lige sender en kommentar eller en mail i ny og næ. Og hvis jeg kommer til Ramsing så giver du vel en kop kaffe??

-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-o-





Stena Danica ankommer til Gøteborg

Zigeunere i Kruså, (skyggen er en vogn parkeret kun en meter fra mig) sær ide ??


Her er årsagen til at jeg tit holder i Kruså, med lidt kreativitet er der gratis internet fra et sted i nabolaget


Olietank i en smøregrav hos AMC biler i Brabrand

Også i AMC's smøregrav

-JØNNE PÅ HJUL-



mandag den 20. april 2009

Uge 17


Vis Uge 17 på et større kort
Turen er lidt forsinket i denne uge! Jeg skal først læsse tirsdag fordi der kunne komme lidt mere med på den måde. Der var kun 3 steder hvis jeg skulle læsse mandag som normalt. Så jeg har holdt fri det meste af mandagen i det gode vejr - Dejligt..

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 14. april 2009

Det var så den påske

Ja det var den påske og selvom det er dejligt at holde fri så er det nu også godt at komme på job igen! så man kan få hvilet ud og slippe for at sætte loft op, male eller være på havearbejde.
Selvom der ikke var ret meget olie at læsse idag så tog det utrolig lang tid at få det af en eller anden grund, jeg var først køreklar lidt over halv to og kom med færgen kl. 16.00. Holder nu ved første kunde i Åbybro.

-JØNNE PÅ HJUL-

søndag den 12. april 2009

Lille tur i uge 16


Vis Uge 16 på et større kort

tirsdag den 7. april 2009

I dag har det gået rigtig godt alle steder så jeg mangler kun en aflæsning nu og det er den i Odense, så det skulle være muligt at komme hjem og holde påskeferie i god tid i år, det er mange år siden jeg har prøvet det - skærtorsdag har næsten altid været en arbejdsdag for mig. Jeg holdt fyraften her på Seggelund Cafeteria kl. 18.30 og fik mig dagens ret som var en kæmpe halv kylling med kartofler og tilbehør. Det smagte godt! Nu har det lige tordnet og regnet meget i en times tid.
God påske til alle..

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 6. april 2009

Åbybro

Hej Dav!
På en måde har jeg fuld læs i denne uge men det skal forståes på den måde at alle tankens 9 rum er i brug, at der så kun er 12500 liter er en anden sag! Det vil sige at det kun er småslanter jeg skal levere de fleste steder. Jeg ved ikke hvorfor men Saga sejlede ikke fra Gøteborg som den plejer i dag så jeg kom først med den færge kl. 16.00 som egentlig også er den jeg har fast plads på. Det ændrede dog ikke min plan om at levere de første 2000 liter i aften for i Vårst er påfyldnigen i et ulåst skab udenfor. Derfor var det ikke noget problem at ankomme der kl. 20.15. Nu er jeg så på vej til Brovst - men det er jo først i morgen..

-JØNNE PÅ HJUL-Aflæsning i Vårst.




lørdag den 4. april 2009

Min tur i uge 15


Vis stort kort