fredag den 26. juni 2009

Min tur i uge 27

Husk at se nye billeder nedenunder kortet...

Vis Uge 27 på et større kort

Billeder fra Sankt Hans Aften

tirsdag den 23. juni 2009

Sankt Hans aften på Kalvø

Igen i dag havde jeg stor glæde af min cykel. Jeg holdt fyraften på Genner Hoel rasteplads på den gamle hovedvej nord for Åbenrå ved 18 tiden og skyndte mig at få noget at spise for jeg skulle da på cykelsafari igen i aften. Og det blev da til en fantastisk tur, først på noget der hedder kalvøstien gennem noget skov og gennem en indhegning med græssende kreaturer og det hele, men stien var mærket den vej så det var jo nok i orden. Det var ikke en sti der er særlig velegnet til at cykle på, men har man en robust cykel og stærke ben så går det. Men der midt på græsmarken finder jeg den smukkeste udsigt jeg længe har setDet er Genner bugt og den lille ø Kalvø med lystbådhavn og ser man godt efter så er der et sankt hans bål ude på spidsen!!! Der må jeg da absolut hen for det ser da hyggeligt ud. Det var ikke rigtig startet da jeg kom derned så jeg kunne lige nå at cykle en omgang på øen, der går en sti hele vejen rundt og midt på øen er der en sten park (lige noget for mig) med sten fra hele skandinavien som er bragt hertil i istiden. Men nu tilbage til den nordlige ende hvor jeg købte en stegt pølse og en fuglsang blackbird - det er altså den lokale øl. Nu var der også et orkester der spillede, det kunne ligesågodt ha' været "de gyldene løver" men dem her hed Havbrus og spillede og sang godt. Bålet blev tændt af spejderne der kom i et fakkeloptog over dæmningen til øen. Manden der skulle holde båltalen var blevet indlagt så den var aflyst.
Jeg cyklede ad landevejen tilbage ti min lastbil for der var nok for mørt til at finde stien i skoven. Jeg skal nok ligge flere billeder på fra turen senere på ugen for jeg har rigtig mange.


-JØNNE PÅ 2 HJUL-

mandag den 22. juni 2009

Sommer sejlplan

I dag regnede jeg med at jeg skulle sejle hjem med Stena Saga, men den var ikke på sin plads da jeg kom til færgen det viste sig så at de har indført en sommer sejlplan der indebærer at den sejler fast Frh. Oslo hele tiden. Men de har sat "Bubber" til at sejle om mandagen også, der er bare det problem at den ligger i frihavnen godt nok næsten lige på den anden side af havnen men der er altså et stykke vej at køre. Jeg kunne lige nå det så jeg kørte næsten direkte ombord. Og heldigvis var der flot og stile vejr så det var en behagelig overfart i dag.
Jeg har min gamle cykel med i denne uge og den har da også været i brug i aften, jeg cyklede rundt i byen på havnen og ud langs kanalen. Det er et dejligt sted at cykle på sådan en sommeraften.
Jeg har nogle billeder fra turen her
Hvis jeg drejer styret så kan cyklen lige være mellem førehuset og traileren, den skal bare bindes lidt fast så den ikke falder af.

Slut for i dag..
-JØNNE PÅ 2 HJUL-

søndag den 21. juni 2009

Min tur i uge 26


Vis Uge 26 på et større kort

Det er jo hurtigt overstået ser det ud til..

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 15. juni 2009

Holstebro

Jeg har idag læsset i Gøteborg som jeg plejer og kom med færgen kl. 13.30. Min første aflæsning er også overstået det var 1000 liter kædesavsolie til et sted hvor jeg mente at det var muligt at læsse af selvom jeg først kunne være der kl. 19.30. det var da heller ikke noget problem. Det er meningen at traileren skal på værksted i Stilling når jeg er færdig med turen, det er det der styretøj som jeg har døjet lidt med der skal laves rigtigt.
Jeg plejer ikke at skrive noget om hvad jeg laver i weekenderne men jeg gør lige en undtagelse. I lørdags cyklede jeg 80 km sammen med Annettes bror Per, det var på den gamle jernbane fra Løgstør til Viborg. Det var da lige noget at prale lidt af syntes jeg. Og jo det var da hårdt for baller og lår, men ellers en god tur. Du kan se vores billeder her

http://www.visitvesthimmerland.dk/danmark/da-dk/menu/himmerlandsstien/himmerlandsstien.htm
http://www.hjarbaek.dk/Himmerlandsstien_low.pdf

Per kørte med godstog på den bane før den blev nedlagt i 90 erne engang, så han kunne jo mange historier om lidt af hvert fra den tid.

-JØNNE PÅ HJUL-

fredag den 12. juni 2009

Min tur i uge 25


Vis Uge 25 på et større kort

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 9. juni 2009

Hostrup sø rasteplads


Jeg er nu på vej til Sønderborg og jeg har faktisk nået ret langt omkring i dag syntes jeg. Kørte fra Hjørring lidt over 7 ned til Rostrup og til Hvalpsund, Hurup Thy, Sunds Hvor jeg fik kaffe og kage med min gamle ven Finn "Æ'mekaniker" og så til sidst til Klovtoft hernede i Sønderjylland. Jeg bestemte mig for at holde her selvom det ikke lige er den direkte vej til Sønderborg, det har altid set så hyggeligt ud på denne p-plads og der er ikke så meget trafikstøj her på den gamle landevej. Jeg fik da også gået en tur ned til søen mellem to byger. Det kan jeg kun anbefale at man gør engang istedet for at drøne afsted ude på E45 Det er et fantastisk område at gå tur i her. Du kan se min gåtur her Det er noget jeg har lavet med min ny telefon og et program der hedder Nokia Sports Tracker, det skal bare startes og så kan man se på nettet bagefter hvor lang og hvor hurtig turen har været (1,4 km) Jeg kunne også se hvor mange kalorier jeg havde forbrændt, men bare rolig jeg skyndte mig at få kalorie balancen på plads igen efter turen ;-)
Jeg tog også et par billeder med den ny telefon.










Okay - de ligger så lidt rodet de billeder men det må i nu leve med denne gang.
-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 8. juni 2009

Stena Saga i dok


Jeg er i Gøteborg som jeg plejer om mandagen, men alt er ikke som det plejer at være for så havde jeg været ude på Kattegat lige nu. Det er fordi Saga er i dok og derfor er der ingen afgang kl 13.30 så må man jo bare vente til den næste afgang som er kl 16.00 Jeg var her ellers allerede kl 12 og så er det jo godt at jeg har min computer for så bliver det ikke så kedeligt at holde her. Jeg skal starte i Hjørring så det betyder intet hvilken færge jeg kommer med for jeg når præcis det samme.
Færgen Saga ligger på værftet lige på den anden side af havnen, jeg har læst på stenas hjemmeside at den er klar igen på fredag.



Her kan i se færgen som er på værft.






-JØNNE PÅ HJUL-







fredag den 5. juni 2009

Det er så min tur i uge 24


Vis Uge 24 på et større kort

onsdag den 3. juni 2009

Svendborg

Jeg er så nået til Svendborg i dag, jeg har ikke læsset noget af på Fyn endnu for det blev det lidt for sent til og så kunne jeg jo ligeså godt køre ud til den længst væk for så skal jeg da kun køre hjemad i morgen - ja lige bortset fra at jeg skal omkring Esbjerg også, men så er det også slut og weekend igen. På kortet fra uge 23 har jeg lavet røde prikker for de steder der er leveret og det jeg mangler har blå prikker.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 2. juni 2009

I dag er det tirsdag efter pinse og jeg har været i Gøteborg for at laste olie i dag. Det super gode vejr vi har haft i pinsen er ved at være brugt op, jeg syntes ellers ikke at det blæste ret meget da jeg var i Sverige, men da vi kom ud på Kattegat var jeg ikke i tvivl om det blæste eller ej. Når det er tirsdag så er det jo også "Bubber" der sejler kl. 13.00 og den er noget mere livlig end de andre færger. Jeg har filmet lidt fra min kahyt, der ser man tydeligt at det blæser og at det er en
gyngehest jeg sejlede med i dag.

Jeg er nu kørt ned til Draget mellem Thy og Thyholm og holder kun 20 meter fra Nissum Bredning, det er et lidt specielt sted men nu stormer det så meget at jeg ikke har lyst til at gå ud.

Draget ved Lyngs, Thyholm

Draget, der forbinder Thy og Thyholm, er opstået efter istiden ved en kombination af land-hævning og opskylning af grus fra Nissum Bredning.

Draget er en markant botanisk lokalitet, hvor der på forstranden mellem hovedvejen og Nissum Bredning findes strandlimurt, klitfladbælg og strandsennep. I øvrigt har stedet præg af overdrev med arter som bakkeforglemmigej, blød hejre, vårgæslingeblomst, flipkrave, kornet stenbræk og sylfirling. Af mere sjældne arter kan nævnes bakkeknavel, liden snerre og i fugtige lavninger knudearve.
Ja det var lige tyvestjålet et sted på nettet ligesom dette luftfoto:

Der er kun nogle få kilometer hen til der hvor jeg skal starte i morgen.

-JØNNE PÅ HJUL-