tirsdag den 23. juni 2009

Sankt Hans aften på Kalvø

Igen i dag havde jeg stor glæde af min cykel. Jeg holdt fyraften på Genner Hoel rasteplads på den gamle hovedvej nord for Åbenrå ved 18 tiden og skyndte mig at få noget at spise for jeg skulle da på cykelsafari igen i aften. Og det blev da til en fantastisk tur, først på noget der hedder kalvøstien gennem noget skov og gennem en indhegning med græssende kreaturer og det hele, men stien var mærket den vej så det var jo nok i orden. Det var ikke en sti der er særlig velegnet til at cykle på, men har man en robust cykel og stærke ben så går det. Men der midt på græsmarken finder jeg den smukkeste udsigt jeg længe har setDet er Genner bugt og den lille ø Kalvø med lystbådhavn og ser man godt efter så er der et sankt hans bål ude på spidsen!!! Der må jeg da absolut hen for det ser da hyggeligt ud. Det var ikke rigtig startet da jeg kom derned så jeg kunne lige nå at cykle en omgang på øen, der går en sti hele vejen rundt og midt på øen er der en sten park (lige noget for mig) med sten fra hele skandinavien som er bragt hertil i istiden. Men nu tilbage til den nordlige ende hvor jeg købte en stegt pølse og en fuglsang blackbird - det er altså den lokale øl. Nu var der også et orkester der spillede, det kunne ligesågodt ha' været "de gyldene løver" men dem her hed Havbrus og spillede og sang godt. Bålet blev tændt af spejderne der kom i et fakkeloptog over dæmningen til øen. Manden der skulle holde båltalen var blevet indlagt så den var aflyst.
Jeg cyklede ad landevejen tilbage ti min lastbil for der var nok for mørt til at finde stien i skoven. Jeg skal nok ligge flere billeder på fra turen senere på ugen for jeg har rigtig mange.


-JØNNE PÅ 2 HJUL-