mandag den 15. juni 2009

Holstebro

Jeg har idag læsset i Gøteborg som jeg plejer og kom med færgen kl. 13.30. Min første aflæsning er også overstået det var 1000 liter kædesavsolie til et sted hvor jeg mente at det var muligt at læsse af selvom jeg først kunne være der kl. 19.30. det var da heller ikke noget problem. Det er meningen at traileren skal på værksted i Stilling når jeg er færdig med turen, det er det der styretøj som jeg har døjet lidt med der skal laves rigtigt.
Jeg plejer ikke at skrive noget om hvad jeg laver i weekenderne men jeg gør lige en undtagelse. I lørdags cyklede jeg 80 km sammen med Annettes bror Per, det var på den gamle jernbane fra Løgstør til Viborg. Det var da lige noget at prale lidt af syntes jeg. Og jo det var da hårdt for baller og lår, men ellers en god tur. Du kan se vores billeder her

http://www.visitvesthimmerland.dk/danmark/da-dk/menu/himmerlandsstien/himmerlandsstien.htm
http://www.hjarbaek.dk/Himmerlandsstien_low.pdf

Per kørte med godstog på den bane før den blev nedlagt i 90 erne engang, så han kunne jo mange historier om lidt af hvert fra den tid.

-JØNNE PÅ HJUL-