tirsdag den 25. november 2008
Jeg har nu været 5 steder på min tur så der er ikke så meget ti
lbage til i morgen. Efter jeg var færdig i Vojens kørte jeg ind til Haderslev og nord på ad den gamle hovedvej, for så kunne det passe fint at stoppe for at få noget at spise på Seggelund Cafeteria det er et af de steder der har overlevet selvom motorvejen åbnede for tja! måske ca. 25 år siden. Det ser også ud til at gå godt for der er altid mange lokale spisegæster syntes jeg, maden fejler bestemt heller ikke noget. Og desuden er her dejlig stille og roligt her så man skulle kunne få en god nattesøvn.
Det er biksemad der er under ketchupen!
-JØNNE PÅ HJUL-
mandag den 24. november 2008
Hirtshals havn
Jeg er kørt til Hirtshals hvor jeg skal starte i morgen. Jeg var med "Stena Saga" med hjem til Danmark i dag, jeg syntes ikke at det blæste da jeg var i Gøteborg, men da vi kom ud af skærgården var færgen nu meget livlig på vandet syntes jeg. Det er lidt sjovt at sejle med den for den er kæmpe stor med plads til over 2000 passagerer og så er der kun 25 - 30 chauffører på det store skib. Det er åbenbart også en fast tradition at der skal være sikkerheds øvelse på den afgang, i dag var der brand i køkkenet på deck 7. Heldigvis kun en øvelse, men det larmer meget og hvis man har tænkt sig at sove, ja så kan man godt glemme det i ca 30 minutter. Der var snevejr på vej over mod Hjørring det meste af tiden kørte jeg bagved en med en hestetrailer, der var nok en hest i for det gik godt nok mega langsomt af og til, og så glat var der altså heller ikke men det er vel meget normalt når folk ser den første sne.
-JØNNE PÅ HJUL-
-JØNNE PÅ HJUL-
fredag den 21. november 2008
torsdag den 20. november 2008
Dagen i dag var en af dem hvor alt kan ske, men jeg var heldig i lodtrækningen og fik en tur til coop i Vejen og skulle læsse igen i den anden ende af byen. Det var 66 paller flydende margarine til Sverige, men jeg skulle stille traileren ved færgen i Århus. Fredag skal jeg også bare møde kl 6 og først da finde ud af hvad jeg skal lave. Det eneste jeg ved er at jeg skal slutte af med at koble på min tanktrailer igen.
God Weekend.
-JØNNE PÅ HJUL-
tirsdag den 18. november 2008
Høruphav
Ja så er jeg på als og mangler kun 3 aflæsninger på vej hjem i morgen. Da jeg kørte fra Lemvig i dag og skulle direkte til Esbjerg bestemte jeg mig for at køre helt ude ved havet over Thorsminde og Hvide Sande. Den vej er måske 15 km længere men absolut ingen trafik på denne tid af året. Jeg er sådan set på vej i seng nu, for jeg glemte at gå tidligt i seng i aftes.
Go'nat
-JØNNE PÅ HJUL-
Go'nat
-JØNNE PÅ HJUL-
mandag den 17. november 2008
Ålborg
Jeg læssede i dag kl. 9.30 og var færdig inden middag for der var jo ikke ret meget olie til mig i denne uge. Om mandagen sejler Bubber ikke, men Stena Saga der normalt sejler til Oslo er en tur i Gøteborg istdet for og den kom jeg med kl.13.30. Jeg er kørt ned til Ålborg hvor jeg holder på rastepladsen ved motorvejen. For et par timer siden gik jeg en lille tur rundt om bilen og straks kommer der nogle østeuropærer som vil tigge/købe en lille slat dieselolie, det er jeg snart ved at være træt af for jeg tror det er fjerde gang siden sommerferien jeg er blevet kontaktet på den måde. Det er lidt ubehageligt for man ved jo ikke om de har knive eller andre våben. Bedst som de prøver at overbevise en om hvor uheldige de var at køre tør lige her hvor der ingen tankstation er, så har de både dunke og sugeslange klar! så hvor uheldigt det var ved jeg ikke - jeg tror nu det er planlagt. De skal sikkert nok også få suttet noget op fra en tank et sted her i løbet af natten. Sørgeligt.....
-JØNNE PÅ HJUL-
-JØNNE PÅ HJUL-
lørdag den 15. november 2008
Nu kan traileren spændes fra!
I torsdags var der jo kun en olieaflæsning tilbage og efter det skulle jeg prøve at pille min trailer af. Det lykkedes da også men det tog lang tid - næsten en time! Der var et par ting der drillede lidt, næste gang tror jeg det går bedre for det tog kun et kvarter at få den på igen. Der var så ikke så meget at lave i torsdags men fik dog en lille tur til Randers med 2 steder og så kunne jeg bare køre hjem bagefter. Fredag kørte jeg to ture med rockwool, en til Bjerringbro og en til Herning, Vildbjerg og Tim. Og så til Vitten for at hente min tank igen.
Jeg kører til Sverige igen søndag aften, og jeg er nok færdig med at køre olie igen på onsdag for det er en meget nem tur jeg skal ud på denne gang, så jeg tror jeg bliver glad for at jeg nu kan koble af og lave noget andet med min egen bil.
Her er min olietur til næste uge og det ser da nemt ud....
Vis stort kort
Jeg kører til Sverige igen søndag aften, og jeg er nok færdig med at køre olie igen på onsdag for det er en meget nem tur jeg skal ud på denne gang, så jeg tror jeg bliver glad for at jeg nu kan koble af og lave noget andet med min egen bil.
Her er min olietur til næste uge og det ser da nemt ud....
Vis stort kort
onsdag den 12. november 2008
Snart færdig!
Det bliver lige en kort udgave i dag, I aftes blev jeg pludselig træt og faldt i søvn før beregnet så der kom ingen løgnhistorier fra mig ;-) Jeg holdt i Odense og i dag er jeg kørt hjem og mangler et sted i Hadsten i morgen. Derefter ved jeg ikke hvad jeg skal lave, udover jeg skal prøve at koble tanken af.
Nu er det sengetid. g'nat
-JØNNE PÅ HJUL-
Billederne med vand på vejen er fra en vej lidt syd for Askov ved Vejen, og det med bilen er fra Ringe kraftvarmeværk hvor jeg er ved at læsse 4000 liter olie af.
mandag den 10. november 2008
Storm på Kattegat
Jeg har i dag været i Gøteborg og hente ugens last af olie. og hvis nogen skulle være i tvivl om det har været blæsevejr så kan jeg godt skrive under på at det har der. Jeg sejlede søndag aften fra 20.00 til 23.15 og der kune man da godt mærke at man sejlede. Jeg er glad for at det ikke var efter midnat at jeg skulle sejle for der tror jeg at det var slemt, mit førerhus vippede vildt meget selvom jeg bare holdt parkeret og skulle prøve at sove. På vej hjem igen kl. 16 mandag var der også gang i den visse steder, men da sad jeg og lavede noget regneark på computeren så jeg tænkte ikke så meget over det. Nu trommer regnen hårdt på taget, det larmer meget mere i scaniaen end i ivecoen fordi der er bliktag i en scania. Hvorimod en iveco er lavet af plastic som ikke støjer når det regner.
På gensyn en anden gang.
-JØNNE PÅ HJUL-
På gensyn en anden gang.
-JØNNE PÅ HJUL-
fredag den 7. november 2008
Nu er det weekend
Jeg var hjemme i dag kl 17.00 efter min store tur med 22 aflæsninger. Det var ikke fordi turen var meget længere end normalt jeg skulle bare holde lidt oftere. Jeg nåede da også lige at vaske min nye bil i dag for den var da blevet godt snavset i det efterårsvejr vi har her for tiden. Den nye bil er lavet sådan at traileren er nemmere at spænde af, det er meningen at jeg skal prøve om det virker som det skal i slutningen af næste uge, så derfor kører jeg hjemmefra søndag og læsser i Sverige mandag kl. 9.30. Jeg fik turen på mail i formiddags og det ser ikke så galt ud 25200 liter til 11 steder - måske kan jeg køre med andre trailere både torsdag og fredag, men nu får vi se hvordan det går.
-JØNNE PÅ HJUL-
-JØNNE PÅ HJUL-
onsdag den 5. november 2008
Så er jeg i Tarm
Jeg er nået til Tarm på min tur, jeg holder på p-pladsen ved et supermarked så jeg har lige fået købt lidt mere mad til køleskabet. Jeg har været 8 steder i dag pyhh!
Som noget nyt har jeg ændret farven på punkterne på kortet for uge 45 så de røde er steder som jeg har været og de blå mangler jeg! Jeg har også været på værksted med min nye scania i dag! Da jeg læssede af i Nimtofte så jeg der stod en fed stråle af hydraulik olie under trækkeren! ikke godt for det så ud som en slange var sprunget. Heldigt nok var min næste aflæsning scania i Århus som var dem der leverede bilen i fredags. Jeg kom ind over graven med det samme og det viste sig at det var en omløber der ikke var blevet spændt og derfor var raslet helt af, så det tog heldigvis ikke mange minutter at skrue den fast igen.
Som du nok har opdaget er det nu lykkedes mig at få et billede af bilen over på min computer. Den går rigtig godt og kan på ingen måde måle sig med min 6 år gamle iveco. De enste ulemper ved scaniaen er for lidt skabsplads inde i hytten og så brændstoftanken som er på kun 300 liter!! Jeg har jo næsten lige så meget sprinklervæske med føler jeg. Der var ellers 2 x 300 liter men den ene blev bygget om til hydraulikolie - Ærgeligt!
-JØNNE PÅ HJUL- Tarm
tirsdag den 4. november 2008
Min tur uge 45
Vis stort kort
Som man kan se så har jeg noget at se til i denne uge men det er da kun dejligt at der er noget at lave. I må desvære vente med billeder af min nye lastbil for jeg kan ikke få comuteren til at læse hukommelseskortet og jeg har ikke en ledning med. Jeg er ellers rigtig godt tilfreds med bilen - Den skal jeg nok blive glad for tror jeg.
-JØNNE PÅ HJUL- Hjørring
lørdag den 1. november 2008
Uge 44
Den her uge har været meget unormal fordi jeg ikke har haft min egen bil. Mandag kørte jeg i en Scania i Århus området med et utal af forskellige læs og trailere. Tirsdag kørte jeg i samme bil, det var en tur til Nr.Sundby med 9 aflæsninger i et meget lille område. Onsdag var jeg i Ålborg i en Iveco Stralis, der var 5 steder og jeg læssede et læs julesmåkager i Støvring. Torsdag havde jeg fri for der var ikke noget at lave. Fredag skulle jeg møde til middag for at hente min nye tankvogn afprøve pumper og diverse andre ting. Det hele virkede heldigvis som det skulle og jeg glæder mig til at komme ud og køre rigtigt med den, det skal jeg på mandag hvor jeg starter ud som jeg plejer med at køre til Gøteborg for at læsse olie på tirsdag. Og olie er der nok af, de siger jeg har over 30000 litter på første læs. Jeg venter med at sætte et billede på af bilen til den har fået logo på, det får den i dag lørdag men jeg henter den først på mandag.
-JØNNE PÅ HJUL-
-JØNNE PÅ HJUL-
Abonner på:
Opslag (Atom)

