Jeg læssede i dag kl. 9.30 og var færdig inden middag for der var jo ikke ret meget olie til mig i denne uge. Om mandagen sejler Bubber ikke, men Stena Saga der normalt sejler til Oslo er en tur i Gøteborg istdet for og den kom jeg med kl.13.30. Jeg er kørt ned til Ålborg hvor jeg holder på rastepladsen ved motorvejen. For et par timer siden gik jeg en lille tur rundt om bilen og straks kommer der nogle østeuropærer som vil tigge/købe en lille slat dieselolie, det er jeg snart ved at være træt af for jeg tror det er fjerde gang siden sommerferien jeg er blevet kontaktet på den måde. Det er lidt ubehageligt for man ved jo ikke om de har knive eller andre våben. Bedst som de prøver at overbevise en om hvor uheldige de var at køre tør lige her hvor der ingen tankstation er, så har de både dunke og sugeslange klar! så hvor uheldigt det var ved jeg ikke - jeg tror nu det er planlagt. De skal sikkert nok også få suttet noget op fra en tank et sted her i løbet af natten. Sørgeligt.....
-JØNNE PÅ HJUL-