fredag den 7. november 2008

Nu er det weekend

Jeg var hjemme i dag kl 17.00 efter min store tur med 22 aflæsninger. Det var ikke fordi turen var meget længere end normalt jeg skulle bare holde lidt oftere. Jeg nåede da også lige at vaske min nye bil i dag for den var da blevet godt snavset i det efterårsvejr vi har her for tiden. Den nye bil er lavet sådan at traileren er nemmere at spænde af, det er meningen at jeg skal prøve om det virker som det skal i slutningen af næste uge, så derfor kører jeg hjemmefra søndag og læsser i Sverige mandag kl. 9.30. Jeg fik turen på mail i formiddags og det ser ikke så galt ud 25200 liter til 11 steder - måske kan jeg køre med andre trailere både torsdag og fredag, men nu får vi se hvordan det går.

-JØNNE PÅ HJUL-