tirsdag den 16. september 2008

Ålborg

Så er det jo tirsdag igen og jeg er startet på et nyt læs olie. Det gik virkelig godt med at få læsset i dag, jeg var færdig inden kl. 9, da manglede jeg bare at få grønt lys fra laboratoriet og det kom 9.30. Grunden til at det gik så hurtigt var at der kun er 7 forskellige produkter og 3 af dem er hydraulikolier, det betyder at jeg kan læsse to ting på samme tid det meste af tiden, og det mærkes tydeligt. Derfor var det heller ikke noget problem at nå færgen kl. 13.00 der var faktisk rigtig god tid. Da jeg kom til Danmark igen var der ikke ret langt ud til den første modtager lidt uden for Frederikshavn, jeg bestemte mig for at se om jeg kunne komme af med de 1000 liter i dag og det var jo ikke noget problem. Jeg lavede en lille film på det værksted som du også kan se herunder, men skru ned for lyden for det larmer meget.
Nu er jeg så fortsat ned til Ålborg hvor jeg holder på motorvejs-rastepladsen.
Så får i ikke mere for den 25 øre. Godnat.

-JØNNE PÅ HJUL-