I denne uge er det 30 år siden jeg begyndte at køre til udlandet i lastbil og sjovt nok er det også i den her uge at jeg kører min tur nr 200 til Gøteborg med tankvognen.
Jeg aner ikke hvormange km det er blevet til, men hvis vi siger 100000 om året bliver det til 3 millioner! I begyndelsen kørte jeg langt over 100000 og nu noget mindre så vi lander nok lige omkring de 3 millioner vil jeg tro. Jeg har aldrig kørt de helt lange ture og har for det meste været hjemme i weekenden, det er nok kun 15-20 gange jeg ikke er nået hjem til weekend. De fleste ture har gået til Tyskland og i perioder også en del til Holland og Belgien. To gange har jeg været i Paris med en udstilling som skulle hentes igen ugen efter. En gang var jeg i Schweiz med potteplanter og derfra ned til den italienske middelhavskyst vest for Genova for at hente marguritter hjem til Danmark. Een tur gik til Østrig og to til Norge. Det længste jeg har været oppe i Sverige er Kalix lige før man kommer til Happaranda ved den finske grænse. Før murens fald kørte jeg to gange transit gennem DDR til Vest-Berlin. Fra 1988 til 1998 da børnene var små kørte jeg mest indenrigskørsel, enten helt lokalt eller også mellem Jylland og Sjælland.
Det var i meget korte træk hvad jeg har fået tiden til at gå med de sidste 30 år.
Herunder ses den første pony-lastbil jeg var i Tyskland i. Billedet er taget et sted i Schwarrzwald bjergene i det sydlige Tyskland.
Og her en afskyelig lyserød volvo F10 som jeg kørte i i 1984.
Her er en anden gammel volvo F89 som jeg har kørt i 4 år.
150 km nord for Oslo januar 1988. Annette var med på den tur, hun var på det tidspunkt i lære som speditør og fik på den måde lidt praktik i en ferieuge!
Nu er vi nok i 95 eller 96 Rollingerne på billedet er dem der i dag er 19 og 22 år.
I næsten 10 år kørte jeg med ståltagplader som disse. Jeg vil tro der på dette læs er ca 45 leveringer, alle mellem Padborg og Hamburg...
Og det er så den jeg kører i nu og forhåbentlig mange år frem.
![]() |
Det var alt for denne gang. Hav en god dag….




