tirsdag den 15. juni 2010

cykeltur både ved Oddesund og Trelde Nes

I går mandag sejlede jeg hjem fra Gøteborg med Stena Saga. Det blev en fantastisk flot sejltur for Kattegat var helt stille og nærmest havblik kan man godt sige, det var lidt utroligt for så meget som det blæste hele weekenden burde der være lidt mere liv i baljen syntes jeg.
Jeg har mange flere billeder, de kommer længere nede i et Picassa Diasshow.
Når jeg skal starte i Lemvig plejer jeg at køre ned ad motorvejen, hovedvej 13 og over Skive og Vinderup, men den vej har jeg kørt så mange gange den seneste tid så jeg valgte at køre ud over Thisted i stedet for, så kunne jeg jo nok finde et sted hvor jeg kunne få en god aftencykeltur. Jeg bestemte mig for at holde lige syd for Oddesundbroen for jeg mente at der var noget at udforske på cykel! Det var så på vej der ud at der var en anden tankvognschauffør der kørte i grøften, blev fastklemt og brændte ihjel. Det skete godt en time efter jeg var kørt forbi samme sted. Jeg har hørt et rygte at det skulle være en af skanols biler men jeg har ikke fået det bekræftet endnu! Men godt at jeg var langt væk, for hvem har lige lyst til at gå hen til en benzintankvogn der brænder - Jeg har ikke! Nå men tilbage til min cykeltur. Det viste sig at det blæste en hel del jo mere jeg kom vest på, men det var nu en ganske god og oplevelsesrig cykeltur alligevel. Mine nye dæk skulle afprøves - og det blev de! på næsten alt tænkeligt underlag sand, græs, sten, skaller, vand og løs strandsand men det dur ikke rigtigt at køre i. Når du ser diasshowet her under så læs billedteksterne det er en del af historien.
Og hvis nogen har lyst til at se hvad der sker i Brovst en almindelig mandag aften kl. 18.30 (ikke meget) så har jeg da også lige nået at filme det med min telefon da jeg kørte gennem byen. Klik på billedet herunder
Fra Opdateret for nylig


I dag har jeg leveret olie i Lemvig, Vinderup,  Aulum. Højer og Padborg. Næste stop er Fredericia hvor de åbner 7.30 så jeg kan godt sove længe for jeg er kun et par km derfra. I aften har jeg også været på cykeltur det blev hvis til næsten 19 km ud til Trelde Nes og tilbage igen. Vejret var perfekt til at cykle i og området derude er noget helt særligt hvor man godt kan glemme at man befinder sig i år 2010 Flere steder kan man næsten føle sig hensat til stenalderen når man ikke kan se noget menneskeskabt overhovedet i nogen retninger! 
De to første billeder er fra Sønderjylland nord for Højer et sted. Flaget er sikkert fordi at det er genforeningsdag vil jeg tro, for jeg er jo ved de mest danske af alle nemlig sønderjyderne
Ellers er det Vejle fjord og Lillebælt  ved Trelde Nes.
 -JØNNE PÅ HJUL-