tirsdag den 17. marts 2009

Så er jeg i Odense

Det går næsten alt for godt det her for jeg mangler kun de to steder jeg har i Ringe. Det gik også hurtigt med at læsse i mandags for der var kun 5 slags olie til min tur i denne uge, så naturligvis nåede jeg Stena Saga kl. 13.30 fra Gøteborg. Da jeg kom i land kørte jeg ti Fjerritslev hvor jeg skulle levere 1000 liter kædesavsolie. Jeg var der 18.30 og der var naturligvis lukket og jeg ville bare finde et sted at sove, men ejeren af værkstedet så mig og han ville gerne ha' olien når han havde været ude at spille badminton! så det blev læsset af kl. 20.30, så var han glad for hans tank var løbet tør. Jeg blev holdende på stedet til tirsdag morgen hvor jeg kørte til Karup
og så helt ned til Kruså og Padborg. I Padborg var der bestilt 2
500 liter motorolie et sted hvor de plejer at få 1500 liter og jeg havde tænkt at det nok var en fejl. Det var det også for der kunne kun være 1640 liter i tanken og resten måtte jeg køre til Esbjerg med, der skal det så tappes på 4 liters dunke. Men jeg skulle nu først ha' et bad og ud på en maskinstation i Klovtoft inden jeg kørte til Esbjerg. Der har været blæsende og koldt i dag,

men det har været dejligt at køre i det flotte vejr så jeg har nydt samtlige 563 km jeg har kørt i dag.
Det er ikke fordi jeg ikke gider at opdatere min GPS position men jeg døjer lidt med forbindelsen til antennen for tiden, derfor har jeg fjernet kortet i venstre side og erstattet det med et webcam i en lastbil der kører enten i USA eller Canada. Chaufføren er en tysker der flyttede hele familien til Canada for et par år siden for at blive rigtig "trucker" og ikke bare en dum Brummi.

Flot dag at køre - Det lille billede øverst er fra Karup
Så nemt skulle det altid være


Nu er både solen og vinden i ryggen
Så går det godt!



-JØNNE PÅ HJUL-