torsdag den 11. september 2008

Torsdag

Det er nu torsdag middag og jeg holder pause mellem Sønderborg og Åbenrå. Jeg forventer at komme hjem i aften så der får jeg nok ikke tid til at skrive noget.
Billederne er fra færgen "Bitten Clausen" mellem Ballebro og Hardeshøj på Als.
Der skulle motorolie på to tanke ombord og det passede lige med at de kunne sejle en omgang mens jeg læssede olien af og så kunne jeg bare bakke ud igen da vi kom tilbage.

-JØNNE PÅ HJUL-

Vis stort kort

Torsdag

onsdag den 10. september 2008

Esbjerg........


Jeg er havnet i Esbjerg i aften, jeg holder ikke der hvor jeg plejer men er kørt helt ud for enden af havnen hvor jeg kan se ud over indsejlingen til havnen og over mod Fanø. Tidligere på dagen læssede jeg af ved Finn's Autoværksted i Sunds. Det var ham der repererde de gamle volvo lastbiler jeg kørte i midt i 80'erne. Han kan godt huske mig og jeg plejer at drikke kaffe med ham når jeg er der med olie. I dag var han der ikke,  det viste sig at han var væltet på motorcykel i Norge i fredags! Han var heldig at overleve men brækkede 4 riben og punkterede en lunge, så Finn-  jeg tror det er bedst at du holder dig til de firehjulede for eftertiden.                                            
Jeg vil lige minde jer om at i skal prøve at klikke på nogle af de reklamer der er her på siden, der er en der har gjort det en gang og det betyder at der nu står 40 cent på min konto det kunne være sjovt at se om det kan blive til mere. 
Der er lige et billede af min udsigt i aften
og så er det ellers lukketid tror jeg.

-JØNNE PÅ HJUL-

tirsdag den 9. september 2008

Aså - By night....ja for der er tidlig mørkt nu..

Ohøj-Ohøj..
Så er jeg i Aså og holder i indkørslen til fjernvarme værket med bagenden 1 meter fra den studs jeg skal koble på i morgen - når der kommer nogen, for der er en hængelås på låget. For første gang i meget lang tid nåede jeg ikke færgen kl. 13 Jeg var helt færdig med at læsse og få det godkendt af laboratoriet 12.45 og kunne måske lige nå ud til frihavnen hvor "bubber" sejler fra, men der er jo ingen garanti for at der er plads osv. så jeg kørte til færgen kl 16.00 istedet og havde god tid til at få et bad og få styr på alle mine papirer. Det er ikke fordi der er så meget 18800 liter i alt men det er fordelt på 9 produkter og 2 af dem skulle jeg selv suge 5300 liter fra 26 200 liters tromler!!!! Jo de er sgu skøre de svenskere når de kan finde på sådan noget. Og så er der jo heller lkke noget at sige til at tiden går.
Jeg tror snart jeg vil i seng og få en god nattesøvn, for jeg syntes stadig jeg har lidt mén fra en familiefest på sjælland i weekenden ;-)
Godnat fra Aså..

-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 8. september 2008

Uge 37


Vis stort kort

onsdag den 3. september 2008

Kruså

Hej med jer, og velkommen til dette nye sted. Jeg vil håbe at i syntes om det, ihvertfald giver det mig nogle mugligheder som jeg før har savnet. Det er en ide jeg tumlet med i næsten 3 måneder og jeg har arbejdet lidt på det når der var til og en god internetforbindelse. Den blog jeg lavede i sommerferien var faktisk bare en test af den nye udgave af "jønne på hjul" Der er et link til oliedunken som er en anden hjemmeside med de lidt mere permanente ting, den er ikke klar endnu så det virker ikke før den er færdig. Du har måske opdaget at der er noget baggrundsmusik det kan du slå fra hvis du ikke gider at høre på det eller skriv i gæstebogen hvad du syntes om det, jeg skifter nok melodi engang i mellem.
Nå men nu til det som det handler om, jeg holder nu onsdag aften på den gamle transitgård i Kruså, se her og har været på mine gåben over grænsen. Jeg købte en dunk karry ketchup en pakke ringridderpølser. Jeg varmede pølserne i min lille gryde da jeg kom tilbage til bilen. Næste gang jeg holder fyraften her tror jeg at jeg vil spise på en græsk restaurant som jeg også fandt lige syd for grænsen. Jeg handlede ovenfor den stejle trappe, det er Fleggård der ligger der nu om dage. I morgen når jeg vågner skal jeg ud til JF fabriken i Sønderborg med 1000 liter bagtøjsolie, sidst på dagen forventer jeg at komme hjem, og fredag skal jeg så til Hadsund med den sidste aflæsning.
Forresten så er der en lille reklameblok fra google det er noget jeg vil prøve et stykke tid. Hvis der er nok der klikker på dem skulle jeg kunne få lidt penge ud af det også - men det er nu nok ikke alverden...
Både billeder og video er skudt med min mobiltelefon.

Slut for i aften.
-JØNNE PÅ HJUL-

mandag den 1. september 2008

Uge 36


Vis stort kort
Det ser jo ikke så slemt ud.